Beijing
Den store mur (ja, vi var helt oppe)
Ankomsten til Kina
Vi har nu (26\9) vaeret i Kina en uges tid ,og som I kan se har vi endelig fundet et sted at laegge billeder ind paa hjemmesiden.

Til at starte med, vil vi lige fortaelle, hvordan vi har det (en opfordring fra en af vores trofaste laesere). Vi har da haft en tur paa toenden, men det gik hurtigt over. Den daarlige luft i Beijing kan drille luftvejene lidt.
Men alt i alt har vi det fint. 😎
Vi er enormt traette om aftenen, hvis nogen tror vi er paa en lang ferie tager de fejl - det er rent faktisk haardt arbejde at ligge og rejse rundt paa denne maade (paa den fede maade selvfoelgelig).

Da vi ankom til Beijing med toget for omkring en uges siden, blev vi hentede paa banegaarden af en guide og chauffoer. Dette var en del af den tre dages velkomstpakke vi havde koebt hjemmefra. Vi ankom til et udenmaerket Youth Hostel, hvor vi havde tre naetter. Vi forlaengede derefter opholdet til resten af ugen for 730 kr. for 5 naetter i dobbelvaerelse med eget bad og toilet og vi bor midt i Beijing (vi fik en god rabat)!
Saa de foerste dage blev vi koert rundt af guiden og chauffoeren og saa alt hvad man SKAL se i Beijing - Den Kinesiske mur, Ming Gravene, Den Forbudte By og Den Himmelske Freds Plads, Sommerpaladset og et helt fantastisk akrobatik show (inkl. forarbejdning af silke, perler, vaser og smykker).
Guiden hjalp os ogsaa med at faa sendt en pakke afsted til Danmark - det kinesiske postsystem er umiddelbart lidt bureaukratisk, men i sidste ende doed effektivt og efter sigende meget sikkert (saa det bliver spaendende at se).


Beijing paa egen haand
Herefter begyndte vi saa at udforske Beijing paa egen haand, hvilket helt sikkert har vaeret en meget positiv oplevelse.
Det var en helt anden verden at komme til Kina fra Rusland. Kineserne er meget venlige, glade og hjaelpsomme. Man behoeves paa intet tidspunkt vaere utryg naar man bevaeger sig rundt, og har man brug for hjaelp er der altid en smilende kineser der traeder til.

Vi faar nogenlunde lov til at gaa i fred paa gaden (saelgerne er ikke saa aggressive som i f.eks. Thailand). Den gaengse turist i Kina er en kineser fra provinsen - udenlandske turister er ikke dem der fylder mest i gadebilledet. Vi bliver moedt med stor nysgerrighed og respekt. Til tider foeler man sig som en marsmand fra en anden planet, der er faldet ned i Kina - de kigger paa en fra top til taa - ikke med foragt, men med nysgerrighed og interesse. De vil meget gerne i kontakt. Louise bliver tit rost for at vaere saa smuk en kone (de tror alle vi er gift) - de misunder den lyse\hvide hud og det lyse haar.

Beijing er under rivende udvikling, hvilket man virkelig kan se naar man bevaeger sig rundt i byen - hvis nogen af jer ikke vidste det, saa skal OL afholdes i Beijing i 2008 - det er man i hvert fald ikke i tvivl om naar man er her. De er meget stolte og i fuld gang med at forberede sig, de bygger over alt og tv-kanalerne taler om det hver dag. Man kan allerede koebe kasketter og t-shirts med logoet paa.
Dette og det store indbyggerantal (10 mill.) goer, at der selvfoelgelig er enorm boligmangel plus, at Beijing er ved at udvikle sig til en hvilken som helst storby med skyskrabere og MC Donalds overalt. Regeringen er derfor begyndt at rive mange af de usle gamle boligbyggerier ned (Hutonger). Dog har man beskyttet dem i den inderste del af byen (der hvor vi bor). Her bor de i smaa smalle straeder under meget kummerlige forhold, set med vores oejne. De har ingen toiletter, derfor er der offentlige toiletter overalt, og stanken af urin minder hele tiden en om deres tilstedevaerelse...
Men det er enormt hyggeligt at opholde sig i disse hutonger. Dagligdagslivet foregaar paa gaden mellem husene, og saa har de gang i deres smaa mad-bikse, frisoerer, kioske mm. Bornene leger paa gaden og de voksne sidder ude om aftenen i deres pyjamas og taler med de andre i kvarteret.
Maaltiderne bliver ogsaa nydt ude paa gaden, hvilket er meget heldigt, for det vi havde hoert om, at de smider om sig med resterne fra maden og servietter mm. er god nok - de er nogle rigtige svin naar de spiser (dog ikke paa de finere steder). Derudover har vi nu vaennet os til at konstant hoere paa harkere og snotklatter blive spyttet ud paa fortovet (uden respekt for om der gaar andre mennesker) Regeringen er ved at proeve at komme dette til livs, ved at informere dem om hvad god skik er.

At bevaege sig ud paa gaden her, kan vaere med livet som indsats. Rangordenen er en anden end vi er vant til hjemmefra. Den stoerste og haardeste trafikant kommer foerst, uanset - saa er du paa gaaben maa du bare springe for livet naar der bliver ringet med ringeklokken eller dyttet i hornet (dog er de ikke lige saa agressive i trafikken som i Rusland og Mongoliet).
Der er mange cykler i gadebilledet stadig, selvom flere og flere kinesere anskaffer bil. Faktisk havde de et stort bil-boom i forbindelse med SARS, da de ikke turde tage de og offentlige transportmidler pga. risikoen for smitte.

Metroen i Beijing er i forhold til byens stoerrelse og sammenlignet med Moskvas metro ganske lille, der er kun tre linier i alt. Metroen er dog ganske effektiv og billig ( 2 kr. ) for en tur uanset tid/laengde. Menneskermaengden i myldretiden er ubegribelig, saa mange mennesker samlet et sted. En uskreven regel er, at der skal proppes, saa mange mennesker ind i metro/bus som overhovedet muligt, overalt staar man sammenpresset og tro os, der kan vaere mange kinesere i en bus.

Kineserne spiser faktisk utrolig god mad, en af deres foretrukne retter er hot-pot, som kun serveres steder hvor der er indbygget et gasblus midt paa bordet og en lille emhaette som udsugning. Groft sagt, kan man sige det er en efterligning af fondue. Gryden midt paa bordet fyldes med en slags suppe, kryderet efter eget valg, og derefter kommer man sine bestilte raavarer ned i suppen og koger selv maden. Som alt andet i Kina spises alt med pinde, det er kun de store steder du kan faa bestik og dette udleveres kun, hvis tjeneren faar medlidenhed med dig.
Ellers bestaar maden af ris/nudler og masser af kylling og en specialitet er Beijing roast duck. En stegt and, som rulles ind i en tynd pandekage, med groensager og en sojasovs. Det er fremragende og vi har faaet det mange gange. Generelt er maden billig, man kan paa gaden spise for under 10 kr. paa en restaurent koster en middag for to incl. drikkevarer 60-70 kr. En Big-Mac hos Mcdonald koster ca. 10 kr.

Vi var meget spaendte paa om det er rigtigt de spiser hund i Kina, og ja det er det. Vi  har set baade hund og abe paa menukortet og er selvfoelgelig gaaet en lang bue udenom disse retter.
De har dog ogsaa hunde som husdyr, gaderne vrimler med smaa taeppetisser hunde og de gaar tur med dem og passer dem som var det deres boern.

Man kan godt se at en-barns politikken er traadt i kraeft - alle familierne har kun et barn, og dette barn er helt tydeligt familiens oejesten. Man kan ogsaa se at de fleste boern er drengeboern. Det er officielt forbudt at faa oplyst fostrets koen ved scanning, men det bliver brugt adligevel, og saa bliver der altsaa sorteret nogle pigeboern fra....



En lille sjov episode
En ting vi har laert er, aldrig at gaa ud uden vores kamera.
Igaar aftes skulle vi bare ned paa en lille restaurant laengere nede af gaden og have en hurtig gang mad. Da vi kom dertil var der overfuldt med mennesker udenfor, hvilket undrede os lidt. da vi de andre aftener havde gaaet forbi uden der var saa mange. Udenfor stod en stor Mercedes Limousine og det gik op for os, at der maatte vaere en kendis derinde siden alle stod og kiggede ind af vinduerne, men ikke maatte komme ind. Vi taenkte vi ville gaa over og hoere om vi maatte komme ind, da vi kunne se der var ledige borde. Og det maatte vi, faktisk viste det sig, at de denne aften kun lukkede vestlige turister ind, da der midt i restauranten sad en meget kendt kinesisk skuespiller med et helt selskab omkring sig. Det var meget underholdende at sidde og se paa.
Hele aftenen stod kineserne ude paa gaden og kiggede ind paa denne kendis og forsoegte at tage billeder af ham med deres mobiltelefoner, men de blev smidt vaek naar de proevede. Men de vestlige turister maatte tage alle de billeder de ville - og hvem havde ikke sit kamera med...??🤭







Naeste skridt
I aften (d. 26\9) fortsaetter vi turen rundt i Kina.
Selvom vi havde svoret der ville gaa lang tid inden vi ville saette vores smaa oemme foedder paa et tog igen, goer vi det i aften...
Vi skal med nattoget til Xian. Det tager 12 timer, saa vi er fremme kl. 6 imorgen tidlig (lokal tid). 
Saa naar vi vender tilbage naeste gang, er vi lidt mere syd paa og et godt stykke inde i landet, i Kinas aeldste by.

See You ! 😎

Xian - Kinas aeldste by
29/9-05

Saa sidder vi saa i Xian. Vi tog som sagt nattoget hertil fra Beijing - det tog 12 timer. Vi delte kupee med en skinkegnaskende, boevsende, pruttende og rygende kineser (paa trods af det var en ikke ryger kupe) og en larmende og generelt irriterende kineser - saa det var 12 lange timer.
Vi ankom til et Youthhostel hvor vi bor paa et vaerelse med bad og toilet for 105 danske kroner per nat - det er bestemt heller ikke mere vaerd. Men her bor mange andre unge mennekser og backpackers, saa man kommer hurtigt i snak og moeder mennesker fra rundt omkring i hele verden.
Xian er en stor by med 4 mill. mennesker og Kinas aeldste by. Byen er omgivet af en stor mur og har to meget velbevarede taarne (Bell Tower og Drum Tower) - disse blev brugt til at vaekke folk om morgenen og fortaelle hvornaar det var aften.

I 1974 skulle en lokal bonde grave en nu broend, og pludselig ramte hans spade noget, en lerkriger i fuld menneskestoerrelse - han fandt Kinas stoerste grav, som tilhoerte Kinas foerste kejser. 30.000 arbejdere arbejde paa denne grav som fylder ca. 4 store fodboldsbaner og bestaar af tusindvis af lerkrigere og heste i fuld stoerrelse (alle med individuelle ansigtstraekninger). Alle der var med til at bygge graven, blev begravet levende i graven, da den blev lukket, for at bevare hemmeligheden. - denne grav var vi selvfoelgelig nede at se.

Vi havde egentlig planlagt 5 dage i Xian, men da det tissede ned fra morgen til aften og vores 105 kroners vaerlese car koebt for billigt, besluttede vi os for at saette kursen videre.

Vi koebte flybilletter til Chonquing (1100 kr for to) - en flyvetur paa 1 time. Her var meget varmere og behagligere - en lille by med 30 mill. (inkl. provins). Vi var udmattede og medtagede efter regn, fugt og daarlige forhold, saa da vi endelig kom til ordentlige forhold med amerikansk tv kanal, blev vi paa vaerelset og saa adskillelige film.



Baaden...
1/10-4/10

Ovenpaa vores oplevelse i Xian traengte vi til at forkaele os selv, saa vi koebte en tur paa et krydstogtskib op af Kinas store flod (vi befandt os nu et godt stykke inde i landet ca. midt i Kina).  Vi saa frem til 4 dage ombord paa en luksusliner i 1;klasses kahyt med eget bad/toilet og aircon. Vi var endda heldige at faa fingrene i de sidste to billetter paa 1;klasse. Alt andet var revet bort ifoelge agenten vi koebte dem af. Vi syntes godt nok det var meget billigt (1200 kr.) for 4 dage paa skibet inkl. guidede ture naar baaden gjorde stop langs floden. - og da vi kom ombord forstod vi hvorfor.....

Hvis vi syntes vi havde ringe forhold i Xian, var baaden 30 gange vaerre... Vi troede naermest det var en joke. Baaden lignede ikke noget der kunne holde sig paa overfladen, gulvet var ujaevnt, sprukket i alle gulvpladerne, saa det gav store brag naar man traadte paa dem. Naar, vi var fortroestningfulde og glaede os til at komme ind i vores kahyt - NOT, vi var lige ved at vende om da vi kom ind. Vi blev moedt af den vaerst taenkelige stank af mug/fugt og urin - yderst uappetiteligt...

Naar, men vi gjorde os godt tilrette i vores ret store kahyt, med eget toilet og bad (toilettet var et hul i gulvet inde i et skab, med en bruser ovenover, saa man skulle staa over toilettet og tage bad. Vandet  der kom ud var helt brunt, for det kom direkte op fra floden, og naar man skyllede ud forsvandt det lige saa direkte ned i floden) - det var med livet som indsats man bevaegede sig ud paa det toilet - de dunste der kom derindefra, kunne tage livet af selv den mest sejlivede - og tro os, det var ikke saerligt rart at vaagne om natten og fornemme denne dunst sitre ud gennem doeren...
Men vi glaede os til de flotte ture vi skulle paa undervejs med guide og alt. Foerst viste det sig, at de tider vi havde faaet oplyst paa forhaand (paa et stykke haandskrevet papir) overhovedet ikke holdt stik, og da alt info i hoejtaleren forgik paa kinesisk, var vi rimeligt paa herrens mark. Saa vi blev pludseligt vaekket kl. meget tidligt om morgenen (ikke fordi man sov meget paagrund af den frygtelige larm), for nu skulle vi paa udflugt. Vi stormede ud af baaden, sammen med hundredvis af vilde kinesiske turister (vi var de eneste vestlige turister) - og kl. 5 om morgenen er alle kinesere ens!
Der stod vi saa, midt i forvirringen og ledte efter vores gruppe, ikke at vi viste hvem det var eller hvem guiden var. Heldigvis var der en thedrikkende kineser (en mand), som havde set os hos agenten, saa han vidste vi var med hans gruppe. Han soergede for vi kom med og fik billetter til de forskellige ting - alt foregik paa tegnesprog og med store smil, da han ikke kunne et ord engelsk (hvilket var mere end vores guide kunne, viste det sig senere).

Naa, men vi fik dagene til at gaa med at laese, kigge ud af vinduet (flot landskab - udsigten kunne de dog ikke tage fra os) og vi fik set nogle spaendene ting undervejs. Bl.a. sejlede vi med mindre baade ind i smaa kloefter en morgen.
Vi besoegte byggepladsen for verdens stoerste daemning, som naar den aabner (lukker) i 2009 vil overvoemme 12 landsbyer langs floden, hvor i alt 1,2 mill. mennekser i dag bor.
Her kom vi igennem 5 sluser som saenkede skibet i alt 143 meter ned i vandstand, saa vi kunne sejle videre paa den lavere del af floden.
Vi levede af kiks, vand og nudler i de 4 dage. Der var en "restaurant", man den bestod af 4 haveborde og maden blev lavet i maskinrummet og af flodvand - saa vi koebte baegre med nudler og haeldte kogende vand over. Saa der smed vi da lige et par kilo 🤭

Notits:

Verdens største dæmning indviet

Kina har indviet verdens største dæmningsprojekt.

Dæmningen over Yangtze-floden er 2,3 kilometer lang og har kostet omkring 130 milliarder kroner.

Vandkraftanlægget kan levere elektricitet nok til at dække 10 procent af Kinas forbrug, som i øjeblikket overvejende dækkes af forurenende kulkraftværker.

Den forhøjede vandstand gør det muligt for oceangående skibe at sejle 2.500 km ind i det centrale Kina.

Projektet, der er blevet færdiggjort ni måneder før tid, har krævet at 1,2 millioner mennesker er blevet tvangsflyttet.



Wuhan - rejsen til Shanghai
Da vi endelig kom af baaden saa vi  frem til en fire timers tur med bus til den store by Wuhan.
Vi blev sat ombord paa en ok bus med aircon. rene saeder, saeder som kunne laegges ned og et tv der viste kinesisk film.
Vi koerte kl. 14.00 og syntes egentlig at de naeste 4 timer skulle blive rigtig rare, da vi endelig var under ordentlige forhold igen. Dette skulle dog vise sig at tage en markant drejning...
Efter ca. 15 min. gjorde bussen holdt ved en busstation, og vi blev alle genet ud af bussen og over i en anden. Denne bus var paa niveau med baaden. Der laa snavs overalt (baade nullermaend, diverse affald (inkl. madaffald), snotklatter mm.). Saederne var fuldt med alt muligt klamt, som skulle boerstes vaek foer vi overhovedet kunne komme til at sidde ned. Saederne kunne ikke indstilles - det ene stod ret op, det andet laa helt ned. Visse saeder var helt knaekkede paa midten. Da vi kom ud paa den store vej, erfarede vi yderligere at bussens stoeddaempere vist var gaaet paa pension... Vi koerte saa 300 kilometer paa veje som var under ombygning, saa vi sad i bilkoe, og de steder hvor vejen endnu ikke var blevet restaureret, var vores nyre ved at blive rystet op i hovedet.
Naar de smaa boern skulle tisse, eller de voksne skulle harke (spytte), foregik det direkte ned paa gulvet). 🤭

Vi overlevede ogsaa denne tur, og ankom midt paa aftenen til Wuhan. Her tog vi en taxa til et hotel, hvor vi havde en overnatning inden vi skulle videre mod Shanghai.
Hotellet var i for sig ok, men der var kryb overalt, saa man skulle se sig for i sine sko inden man tog dem paa.
I Wuhan havde de vist ikke set vestlige turister foer - de stoppede simpelthen op og tog billeder af os og boernen stod bare og maabede. Hvis ikke vi havde gjort det foer, saa foelte vi os nu virjelig som nogle fra en anden planet.

Naeste morgen spiste vi for foerste gang nogensinde, morgenmad paa MC Donalds (hotellets morgenbuffet var decideret uspiseligt). De viste sig faktisk, at vi denne dag praesterede at spise MC D tre gange paa en dag (kan ikke anbefales - man faar frygtelige sure opstoed om natten).
Vi var enormt lettede da vi langt om laenge sad paa flyet mod Shanghai (1 times flyvning).

Shanghai
Indtil nu har vi set Kinas aeldste by (Xian), Kinas 1000 aar gamle by (Beijing) - og nu er vi saa i Kinas nyeste by Shanghai.
Ovenpaa vores oplevelse siden vi forlod Beijing, syntes vi ville forkaele os selv, saa vi bor nu paa et dejligt hotel midt paa Shanghais "stroeg" - midt i blandt kaempemaessige storcentre og hoejhuse - dette giver vi 260 kr for (inkl. morgenmad) - vi fik rabat, normal prisen er 430 kr. Saa vi foeler os som konger og baroner disse dage.
Vi har kun vaeret her to dage og har indtil videre bare brugt tiden med at nyde ordentlige forhold, gaaet i butikker (uden at koebe noget selvfoelgelig) og gaaet en tur langs The Bound (havnepromenaden). Shanghai er et lysshow uden lige om aftenen og natten naar alle de kaempemaessige skyskrabere skal overgaa hinanden.


10/10
Shanghai er en fantastisk flot by paa mange maader, men ogsaa en forfaerdelig grim by paa andre omraader. Ligesaa imponeret man bliver over reklamelysshowet paa alle skyskraberne om aftenen, ligesaa usselt er nogle af slumonraaderne og fabriksomraaderne (specielt langs havnefronten).
Her er mange flotte butikscentre med alle de ekslusive maerker som vi kender dem, men de koster ogsaa...
Shanghai er en mangfoldig by, Midt blandt de nye store skyskrabere, ligger der gamle bygninger tilbage fra kolonitiden i starten af 1900 tallet, saa her er flotte gamle engelske, tyske og franske bygninger.
Derudover har man restaureret "den gamle kinesiske bydel" - den del af byen, hvor kineserne boede under kolonitiden. Man tror man gaar rundt i mellem flotte gamle kinesiske bygninger, men i virkeligheden er de helt nye bare bygget op i gammel stil.

Xiamen
16/10-05

Vi har nu vaeret i Xiamen i 5 dage, og endelig har vi haft rigtig varmt (30 grader) og solrigt vejr 😎
Vi floej hertil fra Shanghai.
Xiamen er en hyggelig havneby, med mange gamle bygninger fra kolonialtiden (Xiamen ligger overfor Taiwan og har vaeret besat mange gange). Derudover har Xiamen (en by med 1,2 mill. inbyggere) et dejligt tempel oppe i bjergene, som er mere som en park, hvor man kan gaa rundt i timer og nyde roen og naturen og fodre fiskene og skildpadderne i soerne.
Xiamen har desuden en lille oe - Goulungy, en fredelig oe med rigtig mange gamle kolonibygninger og ingen trafik (bortset fra turistbilerne - smaa golfbiler), og saa selvfoelgelig en masse turister (alle sammen kinesere). Men oen har mange smaa hyggelige gader og en god stemning og flot strand. Herude ser de sjaeldent vesterlandske turister, og vi blev stoppet flere gange af kinesere som ville have taget billeder sammen med os.

En anden grund til vi tog til Xiamen, var at vi var nysgerrige paa at se det Kinesiske New Fitness. Saa vi har vaeret oppe og hilse paa Jan og traenet vores, efterhaanden lidt rundere kroppe - saa vi har ondt alle steder disse dage🤭
Vi var ude og spise sushi med Jan paa en japansk restaurant - vi spiste alt hvad vi kunne og drak oel og saki og kom af med ca 175 danske kroner - og det var super godt!

I aften (kl. 21.30 lokal tid), tager vi en bus til Hong Kong - saa er vi fremme imorgen tidlig.

At rejse i Kina
10/10-05

Nu har vi saa rejst rundt  i Kina i snart 4 uger, og vi har da klart oplevet et og andet.
Kina er et ret svaert land at rejse i, og man opdager hurtigt at ting tager tid. Vi har laert, at flere dage i forvejen finde ud af, hvor vi vil hen og faa undersoegt hvilke muligheder der er og bestilt billetter.
Kineserne er mange steder enormt venlige og hjaelpsomme, vi har da proevet adskillelige gange at folk er stoppet paa gaden og spurgt om vi havde brug for hjaelp hvis vi stod og saa lidt forvirrede ud. Vi har da ogsaa proevet det omvendte, at de paa hoteller eller andre steder i princippet er doed ligeglad med at hjaelpe med andet end lige praecis det deres job gaar ud paa. De har ikke det samme serviceniveau som vi er vant til hjemmefra, men det skal nok komme i takt med at Kina bliver mere og mere turistet.
Vi har tidligere fortalt om, hvordan de kigger paa os med forundring og nysgerrighed,  og vi oplever at blive stoppet paa gaden (hovedsageligt af unge kinesere), som bare gerne vil tale engelsk med os og hoere om, der hvor vi kommer fra.
Kineserne er ikke gode til engelsk, og somme tider er det umuligt at finde nogle der kan - vi har boet paa store hoteller og vaeret paa guidede ture, hvor ingen kunne engelsk. Vi har koebt os en lille engelsk-kinesisk ordbog, saa vi kan pege paa de ord/steder vi har brug for, og med lidt tegnesprog og store smil kommer man langt  🙂

Prisniveauet i Kina er klart billigere end i Danmark, men paa de store cafeer og i de airconditionerede butikker er priserne de samme som der hjemme (maaske en smule billigere). Skal man spise billigt skal man spise kinesisk. Alt der er importerede varer koster. MC Donald derimod er billig - en burger koster 3,5 danske kroner, hvilket jo egentlig er tarveligt, at det skal vaere det billigtste alternativ naar man er sulten...🤭

Den kinesiske mad er som regel god. Den bestaar meget af stegte ris eller nudler med koed, groentsager og evt. aeg. Saa bestiller man nogle koedretter og/eller groentsagsretter ved siden af (disse er gerne lynstegte). Saa spiser de naesten altid suppe til ved siden af. De hoteller hvor der serveres kinesisk morgenmad, bestaar den af de ovennaente retter igen...
I Beijing spiste vi meget and, da det er deres specialitet. Det smager ogsaa helt fortraeffeligt.

Vi har gaaet og talt om, hvordan det kan vaere at kineserne er saa smaa/slanke, og ar vi egentlig sjaeldendt ser overvaegtige kinesere (vi har saa set flere nu vi er kommet til storbyen igen). Det viser sig faktisk, at det ogsaa er et hurtigt voksende problem i Kina - der er 300.000.000 boern i Kina og rigtig mange af dem er overvaegtige, saa regeringen har sat fokus paa det. Grunden er et-barns politikken. Da kineserne kun maa have et barn, forkaeler de dette barn over alle graenser, de maa goere og faa alt hvad de oensker. Og i takt med Kina bliver mere og mere et forbrugssamfund, koeder boernen MC Donald, slik og videospil.
Vi troede faktisk vi ville moede flere cykler i Kina - vi havde billedet af gaderne fyldt med cykler - men nej. Selvfoelgelig er her mange cykler, men der er mange flere biler.
Vi har dog vaeret i en by helt uden cykler. Byen Chingquing har faktiskt ikke en eneste cykel (men de har 13 mill. inbyggere) - forklaringen ligger i, at byen ligger paa bjergskraaninger som goer gaderne meget stejle. Og tro os, de er stejle, specielt i 30 graders varme med 20 kilos oppakning paa ryggen :) Det er til stor underholdning, naar indbyggere fra denne by flytter til andre byer i Kina, f.eks. naar de unge tager til universitetet i Beijing, da deres medstuderende saa skal til at laere dem at cykle.

Om morgenen kan man se kineserne staa og lave "gymnastik" i parkerne, og rundt omkring er der udendoers 'traeningsmaskiner', som faktisk bliver brugt flittigt, men dette af de aeldre og ikke af de unge... Fitness centrene er da ogsaa begyndt at poppe op, og disse er paa hoejde med vores  - potentialet er her.


Kineserne er nogle svin paa mange omraader. De smasker, smider maden paa gulvet, spytter og kaster affald. Men deres kropshygiejne fejler ikke noget, vi har 7-9-13 ikke oplevet en kineser der lugtede daarligt endnu...
Gaderne og de offentlige steder er ogsaa i orden, der gaar gadefejere overalt og holder rent.

Vi har saamaend ogsaa oplevet den menige kinesers hverdag, hvor de koebte gaes og hoens levende paa gaden og saa faar de lige hugget hovedet af inden du faar den med hjem. Ligesaa foregik det med kaniner og andet...
Vi har ogsaa set hundene ligge i koedmontrene - man skynder sig bare at kigge den anden vej...

Ind imellem har man lyst til at sige at kineserne er "dumme", hvilket de selvfoelgelig ikke er. De er bare ikke opdraget til at taenke selv, hvilket kan skabe en del irritation hos forventningsfulde turister som os 🤭

Man skal se sig for i traffikken, da man i Kina har en anden rangorden. Den stoerste traffikant kommer foerst, den bloede sidst og det uanset farven paa trafiklyset. Dette oplevede vi selv den anden aften, da Louise bogstaveligt talt var ved at blive koert ned af en stor bus der kom for fulde gardiner over for roedt, medens hun gik over for groent... - det var saa taet paa, at vi helst ikke vil taenke paa, hvad der ville vaere sket, hvis ikke Dan lige naaede at raabe Louise op saa hun traadte et skridt tilbage - det reddede faktisk hendes liv....