Tiden var inde for, at vi skulle videre i programmet. Dan havde faaet et supertilbud paa en smart og meget hurtig sportsvogn, en Pontiac V6 – saa han var klar til at droene derudaf J

Vi tog highway 1 langs kysten sydpaa. Desvaerre blev vejret daarligere og daarligere jo laengere sydpaa vi kom.... Men det kunne heldigvis ikke spolere den smukke koeretur. Kystlinjen her i Californien ligner meget kysten paa sydoeen i New Zealand. En meget raa og klippepraeget kystlinjen, med smukt blaa/groent vand og flotte hvide og nogle steder sorte sandstrande. Udover adskillelige surfere, saa vi en masse saeler og soeloever ude i boelgerne.

Vi koerte gennem Big Sur, som er en meget kroget og smal vej gennem Redwood skov op over bjergene langs kysten. Det er en meget speciel tur at koere, enormt storslaaende og smuk. Der er mange kunsteriske sjaele i dette omraade, og man koerer gennem flere nationalparker, hvor man kan tage afsted paa nogle fantastiske vandreture.

Vi kom forbi Montery, hvor John Steinbeck boede og Carmel, hvor Clint Eastwood har vaeret borgmester.

Sidst paa eftermiddagen var vi fremme ved Hearst Castle, som er verdens stoerste private bolig (162 vaerelser) og verdens stoerste private kunstsamling (hovedsagelig europeiske antikviteter). Det er et palads/slot udenlige, med store graeskinspirerede indendoers- og  udendoersswimmingpools og tre kaempemaessige gaestehuse. Det er helt enestaaende!! Og naar man saa taenker paa, at manden havde et hus ved stranden i Los Angeles ogsaa, paa ikke mindre end 118 vaerelser, saa kan man ikke fatte, at dette har vaeret  ”almindelige” boliger...

Til sidst var vi fremme ved dagens maal, nemelig San Luis Obispo, hvor vi skulle tilbringe natten. Vi sov paa et udenmarket motel (Vagabond Inn), for 50 dollars/300 kr. inkl, morgenmad (kaffe og en muffin). Helt fint til pengene J

Naeste morgen satte vi kurs mod Solvang lige nord for Los Angeles. Her havde vi to store maal 1) vi skulle have dansk mad, da Solvang er en dansk by  og 2) vi skulle ud og se indgangen til Michael Jacksons Neverland.

Vejret var desvaerre stadigvaek ikke med os, det regnede og ruskede, men det skulle ikke oedelaegge oplevelsen. Vel fremme i Solvang, checkede vi in paa Solvang Inn og derefter spiste vi ”dansk smoergaasbord”. Vi maeskede os i sild, rugbroed, frikadeller, medister og aebleskiver. Vi havde nok aldrig troet, at vi ville kommer til at savne disse retter, men det smagte faktisk rigtig godt! Selvfoelgelig ikke helt som derhjemme, men det var fint for os.

Solvang er en turistby, der lever af  konceptet ”Danmark”. Hele byen er bygget op som gamle bindingsvaerkshuse og der er en kopi af Rundetaarn og Den Lille Havfru. Ca. 20% af befolkningen her er danske (er foedt i Danmark og taler dansk) og ca. 70% har danske roedder et par generationer tilbage. Olsens bageri, er en rigtig dansk bager der bager paa gammeldags maner. Alt er bagt for haand og frisk hver dag. Her serveres rundstykker og wienerbroed. Man maa sige, at den danske stil og koncept er gennemfoert her, men vi kender ikke mange danske byer, der ser saa idylliske og gammel romantisk ud. Men klart en oplevelse. Louises stoerste hoejdepunkt, var dog besoeget i ”Ingeborgs chokolade fabrik”, hvor de laver haandlavet chokolade og salmiaklakrids. Saa nu sidder vi tilbage med en lettere mavepine J

Vi gik ind paa turistkontoret, da vi havde laest, at Michael Jacksons ”Neverland” skulle ligge i naerheden. Manden bag deskens foerste svar var, at han ikke maatte oplyse folk om vejen derop. Men han blev saa enig med sig selv om, at Michael Jackson jo ikke bor der mere og desuden er en tosse, saa han forklarede os vejen derud. Vi koerte de ca. 10 km. han havde udoeget paa kortet, gennem dejligt landskab med vinmarker og store hesteranches. Og til sidst stod vi ved den foerste indgangsport til Neverland. Fra denne lille vagtbevogtede port, er der yderligere 6 km. ind til selve ranchen, saa man kan ikke se den fra vejen. Men vi har vaeret der J

Og sikken nogle dejlige omgivelser – saa dejligt fredelig og frodigt og lige paa den anden side af vejen, ligger en lille hyggelig landsbyskole. Det viser sig, at det er de riges boern der gaar paa denne skole, da det er en oekologisk skole, der laerer boernene, hvordan man dyrker sine groensager og, hvordan ting kan fungere uden vand og stroem.

I dette omraade bor desuden Dolly Parton, Steven Seagal, Reagan familien og mange flere. En dansk tjener fortalte os, at disse kendiser til tid og anden kommer i byen, men de laegger jo ikke rigtig maerke til dem, da det er helt almindeligt. Den eneste man altid kunne se naar ankom, er Michael Jackson, som altid kommer med beskyttelse for naesen og en paraply over hovedet.

Til aften spiste vi hjemmelavet leverpostej til forret (smagte pragtfuldt), og flaeskesteg og koteletter med roedkaal og brun sovs til hovedret, paa restaurant ”den Lille Havfru”, hvor John Travolta har spist adskillelige gange.   

Vi sluttede vores besoeg i Solvang af med at spise rundstykker, dansk hawartii ost og en rigtig chokolade basse til morgen, inden vi satte kurs mod Los Angeles. Disse blev serveret paa Olsens Bageri, som har ligget i Solvang siden 1970 og stadig bager paa god gammeldags maner. Faktisk smagte disse rundstykker meget bedre, end de rundstykker man kan koebe hjemme i Danmark.

Med en behagelig fyldt mavesaek, hoppede vi ind i vores smarte sportsvogn og rettede  kursen  mod naeste skridt paa vores vej – nemlig Hollywood i L.A.

Paa vej ned mod L.A., blev vejret betydligt bedre og det blev lunere i luften, saa vi kunne smide de tykke troejer under vindjakken J

Jo taettere paa L.A. vi kom, jo flere vejbaner kom der. Til sidst var der seks baner i hver retning... Og trafikken blev taettere og taettere og til tider stod den stille (klokken var omkring 12.30 – saa vi vil noedig opleve den i myldretiden...). Vi checkede ind paa det motel vi skulle bo paa her i Hollywood. Vi bor 5 minutters gaagang fra ”The Walk of Fame”, hvor alle de kendte stjerner med de kendtes navne i fortovet er. Vi kan se ”Hollywood-skiltet” fra motellet og det tager 10 minutter at gaa op til Manns Chinese Theatre – en gammel kinesisk biograf midt paa Hollywood Blv., hvor der er de kendtes haand- og fodaftryk udenfor. Biografen er ofte vaert for premiere forestillinger paa nye Hollywoodfilm.

Her foran biografen moedte vi Dark Raider, Chucky, Snehvide, Pluto og mange andre kendte ansigter (og saa kunne man soerme faa taget billeder med dem for en lille skilling).

Vi var da ogsaa lige inde i biografen og se ”The Inside Man” – denne kan godt anbefales!

Louise havde lige sagt til Dan, at vi skulle holde oeje med limousinerne og se hvem der hoppede ud af dem. Og vupti, en stor sort limo triller op paa siden af os, og ud hopper selveste George Lopez. Han stillede sig glad op ved sin stjerne i fortovet og lod folk komme hen og faa taget sit billede sammen med ham. Og bagved stod hans bodyguards og holdt oeje. Og saa taenker I, hvem er George Lopez? (det gjorde vi ihvertfald), vi skyndte os bare at tage et billede ligesom alle andre og konkluderede, at naar han kommer i limo med bodyguards og har en stjerne i fortovet, saa maa han vaere bare lidt kendt. Vi spurgte saa en fotograf ved siden af os, og han fortalte han var tv-vaert for et program med boern.

Paa vej tilbage til motellet, gik vi bogstaveligt talt gennem en filmkulisse, da hele den ene side af Hollywood Blv. var ved at blive omvandlet til en filmscene, og paa sidegaderne holdt alle stjernevognene med skuespillerne i, og ventede paa, at optagelserne kunne begynde.

Vi skulle da lige ned og vinduesshoppe paa verdens dyreste shoppingstroeg – Rodeo drive i Beverly Hills. Her er alle de dyre maerker repraesenteret, der koere de stoerste og dyreste biler paa gaden og hver en butik er noeje overvaaget af vagter. Og farlig fint er der, meget flot og stilet. Selve gaden med disse eksklusive butikker er ikke saa lang. Man gaar fra den ene ende til den anden paa 10 minutter, hvis man altsaa noejes med vinduesshopping J

For enden ligger Two Rodeo – godt nok et ikke saa stort shoppingscenter, men det siges at vaere verdens dyreste... Ja altsaa, vi tjekkede ikke lige om det nu ogsaa passer.

Herefter maatte vi jo saa lige se, hvordan de mennesker, der har raad til at shoppe paa Rodeo Drive de bor, saa vi koerte op for at se om Brandon og Kelly og de andre var hjemme.

Der er absolut stop forbud oppe i villakvarterene, saa vi kunne kun naa at fange et par glimt ud gennem ruden fra bilen. Og hold da op, sikken nogle villaer...

Vi overhoerte en samtale paa gaden, hvor en dame fortalte om hendes veninde, der lige havde koebt et nyt hus i Malibu (ved stranden vest for Beverly Hills) til ikke mindre end 8 mill. dollars (smaa 50 mill. Kr). Det siger bare lidt om, at de mennesker der bor og shopper her ikke mangler saa meget J

Vi koerte en tur til Venice Beach, ogsaa kaldet Muscle Beach. Det der er specielt her, er alle de store veltraenede fyre, der traener langs strandpromenaden i det udendoers traeningscenter. Udover det, er strandpromenaden spaekket med alle de sedvanlige gode tilbud til turister om billige t-shirt og andet souvenir tingeltangel. Her var ogsaa mange skumle typer og der blev vist ogsaa roeget paa lidt andet, end almindelige cigaretter...

Men selve promenaden langs stranden er flot og det er en bred og lang sandstrand som straekker sig op til det mere mondaene Santa Monica. Her bliver klientellet ogsaa straks mere sofistikeret.

Nu vi var i Californien, syntes vi da lige vi ville aflaegge parken et besoeg.

Vi tog afsted saa vi var der en halv time foer de aabnede, saa vi slap for koe. Parken ligner meget Hong Hong (eller rettere sagt, saa er det Hong Kong der ligner Californien). Det der goer denne Disney speciel, er at det er den Walt Disney selv skabte for nu 50 aar siden – saa det er den aeldste af de fem der er rundt omkring i verden (Californien USA, Florida USA, Hong Kong, Paris, og Japan).

Vi havde en hyggelig dag, sammen med Fedtmule, Peter Plys og de andre. Parken er enormt flot og klart en stor oplevelse, men som sagt ikke den store forskel fra Hong Kong, andet end den er lidt stoerre og dermed har lidt flere forlystelser.

Hvad vi syntes om Florida Disneyworld, kan vi fortaelle om efter paaske, hvor vi moedes med nogle hemmelige gaester fra Danmark i Miami. J

Da vores ellers udenmaerkede lufthavnshotel, ligger for enden af startbanerne, er her ikke saa afslappende, som man godt kunne taenke sig. Saa vi benyttede tiden og koerte en tur til The Keys og Key West, som er USAs sydligste punkt.
Det er en smuk koeretur over de mange smaa oeer, som udgoer The Keys. Vandet er helt groent og palmerne svajer i det hvide sand langs stranden. Her er pelikaner og flamingoer og stemningen er ligesom i Carribien. Paa vejskiltene derud, staar der "Crossing Crocodiles", saa men skal se sig for
Efter gode 4 timers koersel er man fremme ved Key West og man er saa midt i et turisteldorado. Her er smukt og idyllisk, ingen tvivl om det. Og flotte romantiske huse, det flotte vand og den afslappede stemning.
I denne by ligger ogsaa Hemmingways hus, hvor han boede med sin kone nr. 2. Dette er aabent for turister for et mindre beloeb.
Fra det mest sydlige punkt ude paa spidsen af Key West, er der 90 mil til Cuba. 

Da vi havde faaet nok af parker koerte vi tilbage til Miami beach. Det var bestemt ikke svaert at faa tiden til at gaa paa den laekre hvide sandstrand med det gennemsigtige tyrkisfarvede vand og solen der bagte og bragte temperaturen op paa omkring de 30 grader 😎 Vi boede her paa et hotel lige ud til stranden med en dejlig swimmingpool. Det var bare saa skoent.

Vi havde en rigtig hyggelig paaskeuge sammen med familien Nielsen og det var helt soergeligt, da tiden var gaaet og vi maatte sige farvel til dem i lufthavnen i Miami 🤔
Selv har vi lige  et par dage, inden vi saetter kurs mod Mexico.