Velkommen til verdens stoerste by med ikke mindre end 23 millioner indbyggere!

Mexico City ligger i 2200 meters hoejde over havet, hvilket man hurtigt kan maerke naar man ankommer. Vi var meget traette, oplevede at  vi hurtigt tabte pusten og saa fik vi naeseblod tillige med.  😲

Vi var positivt overraskede over byen. Vi havde forventet den vaerende endnu mere beskidt og ussel, end den faktisk er. Fremfor at kalde den beskidt og ucharmerende, vil vi hellere klassificere den som vaerende meget slidt, ustruktureret og kaotisk. Og hvorfor bruger vi disse ord? Jo, Mexico City har oplevet en kolosal vaekst, som har medfoert, at byen ikke har kunnet foelge med. Denne stadigt voksende befolkning, i kombination med et korrupt styre af landet, giver en fornemmelse af, at hver mand passer sit og egentlig kun er interesseret i, at en selv og sin familie kan klare sig. Denne holdning kan specielt ses i den del af byen der var haardest ramt af det store tragiske jordskaelv, der rystede byen i 1985 og draebte 10.000 mennesker, da visse bygninger stadig ikke er restaurerede og arealet er blevet til et omraade for de mindre heldige stillede.

Faktisk er landomraaderne udenfor byen mere beskidt end selve Mexico City. Her ligger der saa meget affald langs vejkanterne og rundt omkring, at man ikke tror det er sandt. 🤔

Man kan godt se paa Mexico City, at landet ligger paa graensen mellem at vaere et moderne industrisamfund og et tredjeverdens land.

Midt i byen ligger den store katolske katedral med et kaempemaessigt traeorgel – og da der var soendagsmesse da vi var der, fik vi det rigtig at hoere. Vi kom da ogsaa paa en klatretur op til klokkeren og saa, hvordan klokketaarnene ser ud. Og saa var der en flot udsigt over byen.

Byens museum for moderne kunst er lavet med en stor flot orange og roedlig kuppel, som bestemt ikke er til at tage fejl af. Det gamle posthus er ogsaa et besoeg vaerd, da det er en ren nostalgi oplevelse at traede ind i.

Paa gaden sidder gadesaelgerne med alt deres kunsthaandvaerk og andet skrammel og det er sjovt at se, hvor hurtigt de kan faa pakket sammen naar politiet kommer forbi og hvor hurtigt de kan pakke ud igen, naar de er gaaet.

Graensen mellem rig og fattig er helt kolosal og meget tydelig. Der er en del rige, der koerer rundt i store biler og bor i flotte mondaene huse i udkanten af byen og rigtige mange fattige. Mange af disse mennesker lever af at arbejde paa gaden. Naar man holder for roedt i lyskrydsende kommer der akrobater og optraeder og vil have en skilling (se ovenstaaende billede).
Der kommer en og tilbyder dig at pudse din forrude mens du venter. Naar du vil parkere din bil ved fortovskanten, kommer der en og dirigerer dig paa plads og ”passer paa” din bil, mens du er vaek. Og saa skal han selvfoelgelig have en lille skilling naar du henter din bil og koerer igen... Paa gaden moedes man ogsaa af smaa beskidte boern med udstraekte arme og et bedende udtryk i oejnene. 🤔

Forureningen i byen er et problem, og naar niveauet fra bilerne bliver for hoejt, indfoeres bilfrie dage (bilerne har maerker, alt efter hvilken ugedag de saa ikke maa koere). Vi fik dog fortalt, at det var meget lang tid siden det sidst havde vaeret brugt.

Med saa mange indbyggere og et stadigt stigende antal biler, er parkering selvofelige ogsaa et problem. De fleste restauranter har derfor valetparking (dvs. du aflevere noeglerne til personalet, og de parkerer din bil og henter den igen naar du er faerdig, hvad de goer ved den i mellemtiden vides ikke J ).

Downtown Mexico City er som enhver anden storby, med regeringsbygningen og saa gaderne med de dyrere hoteller, butikker og restauranter.

Louise var adkillelige gange ved at faa et hjertetilfaelde, naar Alfredo koerte os rundt. Han laver pludselige overhalninger i en lang koe indenom og maser sig ind ved afkoerslen, eller naar han tog den forbi alle de holdende biler for roedt og koerer over. Han praestedere ogsaa at bakke ca. en halv kilometer paa en ensrettet vej, da vi havde misset afkoerslen... Men denne form for koersel er helt normal, hvis det kan vaere til nogen troest... 🤔

I og med vi har vaeret saa priviligerede at bo hos Alfredo og Eva, har vi virkelig faaet proevet det mexicanske koekken. Det vil sige, lige fra den hjemmelavede mad, som Julianda (pigen i huset) laver, maden nede fra gadekoekkenet, til finere mad fra restauranter.

Som sagt er hovedingrediensen majspandekager (tacos/tortillas), hvilket man saa kan  spise med koed, guacemole og boenner. Det der goer forskellen er den chilisauce man saa putter paa, som kan faas i alle mulige afskygninger.

Den mexicanske mad smager fantastisk godt, selv de smaa myreaeg vi fik serveret paa en restaurant smagte delikat, naar man bare ikke taenkte naermere over, hvad det lige praecis var man puttede i munden... 

Dans favorit er mole, som er kylling i chokolade/chili sauce. Lidt for staerk til Louise, som er blevet mere forfalden til en kylling i noedde og frugtsauce.

Til morgenmad hjemme hos Alfredo og Eva, lavede Julianda frisk frugt, roeraeg med toast og pandekager. Saa blender hun banan sammen med maelk og presser frisk appelsinjuice. Det er lige til at klare at starte dagen paa

Vi har ogsaa proevet quesadeilas, som er en friturestegt majspandekage med forskelligt fyld (groentsager, kylling, ost osv.). Dette fik vi til morgenmad paa en gaderestaurant i en lille landsby ”Tres Marias” paa vej til Cuernavaca. Alfredo undlod dog at oplyse os om, at koedfyldet faktisk var ko-hjerne, til efter vi havde spist det... Saa vi skylder ham vist en... 🤒

Og saa kan man jo ikke faa for meget af alt den dejlige friske frugt. Mangoerne smager saa fantastisk godt, at man naermest kan leve af bare mango (maaske lige undtagen Dan, som jo som bekendt skal have sin portion af saftige boeffer i ny og nae).

Mexico har meget forskelligt klima, alt efter hvor i landet man befinder sig, hvilket ogsaa kan ses paa landets meget forskellig natur (fra oerken til regnskov).

I Mexico city har vi haft omkring 30 grader og sol. Dog kan solen have svaert ved at traenge igennem smogen inde i midtbyen. Om eftermiddagen kan der komme nogle gevaldige tordenskrald og lynnedslag med efterfoelgende regn, som paa en eller anden maade virker enormt voldsomt mellem bjergene. Det er meget toert i Mecixo city, men endnu mere toert og varmt blev det, da vi bevaegede os op i bjergene paa vej til Guernavaca og Alcapulco. Temperaturen steg til omkring 41 grader og luftfugtigheden foeltes som vaerende omkring 0...

Det var betydeligt behagligere, da vi ankom til Alcapulco, som er en kystby, hvor brisen fra havet kunne afhjaelpe lidt paa varmen.  

Den sydlige del af Mexico ved det caribiske hav, har et behageligt klima. Her noed vi de omkring 35 grader og konstant sol 😎

Cuernavaca ligger en god times koersel syd fra Mexico city, alt efter om du tager den gratis vej (50 km slingret daarlig vej gennem bjerge og skov) eller om du vaelger betalingsvejen.

Cuernavaca har i mange aar vaeret et aandehul for befokningen i Mexico City og mange af de mere velhavende har en weekendresidens i denne by. Desvaerre har denne tilstroemning af ”weekendindbyggere” gjort, at denne ellers saa fredelige flaekke, er blevet omvandlet til et koatisk mekka...

Men byen er mere hyggelig, charmerende og fredfyldt end Mexico city og har mange gamle kirker, hvilket klart goer den et besoeg vaerd.

Vi boede i byen paa vej hjem fra Acapulco sammen med Alfredo og Eva. Alfredos tante har nemelig dette totalt fede ”sommerhus” paa skraenten i Cuernavaca. Det har tidligere tilhoert en mexicansk skuespiller og der mangler bestemt ikke naaet.

Paa vores vej til Acapulco, gjorde vi stop i den lille hyggelig soelvmineby Taxco. Idag arbejder ca  400 af byens indbyggere i minerne, men da byen saeljer saa meget soelv, maa de stadig importere soelv hvert aar.

Byen er speciel, da dens gader er meget smalle og ligger op af stejle skraenter og byen har nogle af landets aeldste kirker. Men vores anbefalning er nu bestemt ikke, at man skal tage hertil kun for soelvets skyld...

Paa vej til Acapulco sammen med Eva og Alfredo, gjorde vi stop ved en kaempe drypstenhule. Den er mange kilometer lang og er 80 meter hoej paa det hoejeste punkt. Stedet er specielt en populaer attraktion blandt lokale turister.
 

I det sydlige Mexico paa Yuncantan halvoeen, ligger ogsaa nogle nyeligt opdagede drypstenshuler. Disse er stadig fyldt med vand, og efter en tur gennem junglen kan man snorkle eller dykke i disse.

Udover pyramiderne (eller ruinerne herfra) der ligger midt inde i Mexico City, ligger der to store flotte nord for byen. Dette er solpyramiden og maanepyramiden (begge er rekonstruerede) – disse er helt sikkert et besoeg vaerd. Men der er utallige pyramider rundt omkring i landet. Man kan bruge flere uger bare paa at rejse rundt og se disse.

Det tager ca. 4 timer at koere til Alcapulco fra Mexico City. Byen ligger op af bjergvaeggene ned mod de lange sandstrande. Alcapulco havde sin storhedstid i 1960’erne, og har ekspanderet uhaemmet siden. Det er meget almindeligt at folk fra Mexico City har en weekendlejlighed i byen. Og ligepraecis en saadan har Alfredos kammerat, saa denne havde vi lejet for et mindre beloeb et par dage. En god lille tovaerelset lejlighed, med altan og udsigt over hele bugten.

Vi tog til en beach club, da vi skulle til stranden. Her var pool lige ned til stranden og konstant servering med fri bar og snacks.
Det skal dog sige, at Alcapulcos strande, bestemt ikke hoerer til de paeneste, men nok nogle af de mest befolkede, saa en beach club med eget omraade og pool er et rigtig godt valg her. 🤔

Velkommen til paradis i Caribien!

Efter 11 dage sammen med Eva og Alfredo hoppede vi paa et fly til det sydlige Mexico. Vi landede i Cancun og lejede saa en bil og koerte til ferieparadiset ”Playa Del Carmen”.

Dan skulle som sedvanligt goere det billigt, saa han fik forhandlet en rigtig god pris frem hos biludlejningsselskabet. Og da vi fik udleveret denne bil, fandt vi da ogsaa ud af, at pris og kvalitet klart haenger sammen... 🙃

Byen ligger lige ud for oeen Cozumel, og her er rigtig laekkert. Hvidt sand, groent gennemsigtigt vand, svajende palmer og en koelig drink – hvad mere kan man forlange.

Vi traengte til at komme lidt vaek fra det ellers temmelig beskidte og kaotiske Mexicanske liv, saa vi bestilte en bungalow paa et lidt bedre resort. Og her mangler ikke noget, maaske lige bortset fra et tv paa vaerelset.
Konceptet her er afslapning, og det fik vi i aller hoejeste grad. Her er saa laekkert (saa laenge man holder sig indenfor resortets omraade og ikke begiver sig ud i byggerod og turistfaelder...).

Ca. 65 kilometer fra Playa Del Carmen ligger Tulum. Stedet er kendt for sine gamle ruiner fra Mayaners faestning. Det specielle ved disse ruiner er, at de ligger lige ud til det caribiske hav. Saa det er enormt smukt at gaa rundt og se ruinerne, og kan man ikke holde varmen ud kan man bare gaa ned paa sandstranden og hoppe i boelgen blaa.

Vi havde godt laest man skulle vaere der tidligt – og da vi ankom forstod vi hvorfor. Selvom klokken kun var 9.30 var turistbusserne begyndt at vaelte ind og varmen  fra solen fik termometeret til at naerme sig de 35 grader...

Vi havde set adskillelige opslag om tyrefaegtning, og var nysgerrige paa, hvordan denne kunstart egentlig foregik. Men vi var da ogsaa lidt i tvivl om, hvorvidt vi ville syntes det er underholdende at se en tyr blive slaaet ihjel...
Men vi besluttede os for at faa dette opklaret, saa vi koerte ind til Cancun by, hvor de hver onsdag eftermiddag har et tre timers show med tyrefaegtning som hoejdepunkt. Det viste sig kun at vaere turister der kom for at se eftermiddagens show og der var langt fra fuldbesat.

De foerste 2,5 time var rent show, med lidt hankamp, forskellige danseshow, og hesteopvisninger. Publikum blev opfordret til at deltage, og ti raske fyre meldte sig til at spille fodbold inde i arenaen. Hvad de ikke vidste var, at midt i deres spil, blev der sluppet en lille tyr ind i arenaen til dem. Og denne begyndte hurtigt at angribe dem. Flere af dem fik sig et par gevaldige flyveture... Vi var meget overraskede over, at de udsaetter disse frivillige publikum for dette. Men faktum var, at det faktisk var ret underholdende 
 

Saa kom vi frem til selve tyrefaegtningen. Stemningen hos publikum er i top og alle venter spaendt paa showets hoejdepunkt.

Foerst bliver der vist et skilt med tyrens vaegt, 510 kilo. Herefter kommer Matadoren og hans medhjaelpere ind og den pansrede hest bliver praesenteret.

Og saa kommer den store tyr. Allerede da den kommer ind i ringen, har den faaet skudt en pil i rygstykket, hvilket er for at lette paa blodtrykket, saa hjertet ikke eksploderer naar den bliver hidsig. Og gal var den... 😠
Den bliver saa tirret mere og mere op, og efter et stykke tid kommer den pansrede hest ind. Rytteren lokker tyren hen og den angriber med det samme hesten. Det skal lige siges, at denne hest er saa pansret at den knap kan gaa og den er blevet lukke til for oere og oejne saa den ikke kan se og hoere, hvad der foregaar. Tyren er naermest ved at vaelte denne hest, der taalmodigt proever at staa imod og samtidigt jager rytteren et stort spyd ind i skulderpartiet paa tyren. Dette goer han to gange. Nu er tyren ved at vaere godt moer og da hesten er ude af ringen igen, kan Matadoren naerme sig tyren og med sit meget heltemodige udtryk stikke 2x2 spyd ind i ryggen. Tyren er nu nede paa knae flere gange naar den vender rundt og tungen haenger ud af halsen, samtidigt med, at blodet loeber ned af den og ud gennem naese og mund. 🤔

Paa dette tidspunkt er mange af damerne begyndt at kigge den anden vej og stemningen er dalet betydeligt. Og det skal siges, at det er et meget drabeligt og kan vaere et ikke saerligt behageligt syn. Afslutningen kommer da Matadoren foerst saetter et stort svaerd i tyren, hvilket faar den ned at ligge, og herefter kommer medhjaelperen ind og stikker en dolk ned i hovedet paa den. Og saa er kampen over..... Alt dette tager ikke over 15 min., da det er en regel, at tyren ikke maa ”lide” mere end det.

To heste kommer ind og traekker tyren vaek, som bliver koert direkte paa slagteri og derefter givet til fattige mexicanere.
Matodoren gaar en runde i ringen og damerne kaster roser ned til ham (han fik ca. 4...). Og publikum skyndte sig ud.

Efterfoelgende talte vi meget om, at det faktisk er en mere barsk oplevelse end vi umiddelbart havde regnet med, og at vi bestemt ikke behoeves at se dette igen. Og skal man se det, skal man tage til Spanien og se en lokal tyrefaegtning, hvor det er en hel folkefest og ikke ligesom her, hvor publikum naermest sad som tilskuere til en slagtning.

For tyrefaegtning er en kunstart med bestemte regler og finesser og bestemt ikke en ufarlig hobby. Vi har faaet fortalt meget omkring det, da Evas bror er en meget kendt tyrefaegter i Mexico, ja rent faktisk har han faaet tilkaldt en Tequila efter sig.

Nu vi var taget til Mexico, var vi blevet spurgt af Alice om ikke vi ville gaa ind og se Frida Kahlos museum, som er i Kahlos gamle hus i Mexico City. Og det ville vi da selvfoelgelig gerne. Frida Kahlos malerier er ogsaa meget kendte og populaere i Mexico og det var meget spaendende at se hendes hus og malerier. Frida Kahlo levede under revolutionen i Mexico City, og malede sig selv temmeligt dramatisk, da hun baade havde vaeret udsat for polio som barn og braekket ryggen ved en sporvognsulykke og derfor led af en frygtelig selvmedlidenhed. Hun havde et meget stormfuldt aegteskab med den beroemte maler Diego Rivera.

Vi har erfaret, at der er rigtig mange sultne myg ved strandende i Mexico og en enkelt aften uden myggebalsam, kan give en store kvaler efterfoelgende... det er ligesom om de mexikanske myg er ekstra sultne.... Saa en effektiv myggebalsam er blevet et fast inventar i haandtasken J

Naar man som turist kommer ind paa en tankstation for at fylde benzin paa bilen, skal man skynde sig at kigge paa standeren inden tankpasseren fylder bilen op. De kan nemlig godt finde paa lige at laegge lidt ekstra pesos paa, inden de gaar igang (hvis nu man glemte at give dem drikkepenge...).

Man skal aldrig praje en tilfaeldig taxi paa gaden, men altid soerge for at finde en paa de ”sikre” taxiholdepladser. Og hvor er de saa, ja godt spoergsmaal. Men for det meste omkring vigtige knudepunkter. Eller ogsaa skal man ringe efter en. Og altid aftale prisen, inden man saetter sig ind. Her er ikke bare tale om at blive snydt paa prisen, det kan faktisk vaere med livet som indsats i aller vaerste tilfaelde.

Naar en venligtsindet person kommer og spoerger om du har brug for hjaelp/information, skal man altid sige ”No Gracias”. Disse tilsyneladende hjaelpsomme sjaele er i virkeligeheden ude efter dine stakater, i form af turistture eller timeshares. Og er man foerst havnet i kloeerne paa en saadan person, kan det vaere rigtig svaert at kommer derfra igen...

Vandet i Mexico er MEGET beskidt, og da specielt i Mexico by. Man kan godt paaberegne sig et par ture paa det lille hus for sig selv efter et stykke tid... Saa derfor skal man ALDRIG drikke vand fra vandhanerne, ikke engang skylle tandboersten. Selv et bad kan vaere nok til en god gang maveonde. Aldrig spise groentsager eller andet, der kan vaere skyllet i vandet (de lokale goer det). Og aldrig faa is i sin cola, medmindre det er paa en bedre restaurant, hvor de er vant til turister. Der er masser af fristende tilbud langs vejen om dejlig frisk frugt, men man skal holde sig fra det! Og vi ved hvad vi taler om, da vi faktisk nu for foerste gang paa vores rejse har oplevet maveonde af den vaerre slags.

Det mexicanske vejnet kan vaere en fare et begive sig ud paa paa egen haand. Inde i byen koerer de som galninge... Inkl. Alfredo.

Vejene i byerne er udstyrede med bump – disse bump er ikke altid afmaerkede og kan vaere meget svaere at se, man tro os, man ved med det samme man har overset et. Det giver et gevaldigt hop i bilen og en meget ubehagelig (dyr) lyd fra undervognen...

Der er altid en gratisvej til enhver by, men der er oftest ogsaa en betalingsvej. Og mange gange kan det godt betale sig at traekke de par pesos op af pungen, det koster. Vejene er en lille smule bedre og mere direkte. Men det er ingen garanti for, at der ikke pludselig er store bump eller huller i vejen...

De mexicanske billister koere med livet som indsats. At de blinker til f.eks. hoejre (hvis de da overhovedet blinker), behoeves ikke noedvaendigvis betyde, at de ogsaa svinger til hoejre. De kan ligesaa vel svinge til venstre eller bare fortsaette ligeud.... Vi var udsat for at holde i et venstresvingspor klar til at svinge, da en lastbil kommer med 100 kilometer i timen og overhaler os udenom.... Da kiggede vi lige paa hinanden en ekstra gang og takkede hinanden for, at vi endnu ikke var begyndt at svinge...