Vi tog en tur med den ”ringbane” der loeber rundt om det centrale Sydney og hoppede saa af paa de stationer vi syntes var spaendende. Alice og Dan tog en tur op i Sydneys tv-taarn, hvorfra de havde en fantastisk udsigt over byen.

Men det mest fantastiske for Dan og Steen var, at de fandt en katolsk klub, hvor de ved at tegne et gaestemedlemskab, kunne saette sig ind og drikke billig oel og spise billig mad, alt medens Alice og Louise gik paa shopping (saa i sidste ende blev det dyrere for dem, end hvis de gik med og holt fast i kreditkortene).

Taxierne i Sydeny er enormt dyre (danske priser), saa vi bevaegede os pr. gaaben rundt. Vi skraaede igennem den store botaniske have ned til Operahuset, hvilket var enormt flot. I traerne sad flagermusene i kaempemaessige klaser (faktisk saa mange, at regeringen nu har besluttet at faa antallet reduceret), og om aftenen floej de i en lang bred, sort stime henover byen og ud til bjergene, for at maeske sig i frugtraerne. Om aftenen kom de store hvide papegoejer og satte sig overalt paa graesplaenen i parken.

Midt i den dejlige sommervarme i Sydney (paa trods af vi syntes der var smaa koldt med omkring 22-25 grader), traengte vi til at blive rigtig koelet af. Saa vi betalte 30 dollars pr. Pers. (ca. 150 kr), for at komme ind paa baren – (minus) 5 degrees. Vi blev saa ifoert en lang tyk frakke, vatterede sutter paa foedderne og 2 saet vanter paa haenderne. Derefter blev vi lukket ind i en sluse (for at vaenne os til kulden), og saa kom vi ind i selve baren. Vi var udstyrede med en bipper rundt om halsen, som efter 20 minutter ville lyse og vibrere som tegn for, at tiden var gaaet. Husk paa, at vi kom lige fra gaden i shorts og sandaler og bevaeger os ind i 5 minusgrader. Alt inde i baren var lavet af is, inkl. glassene vi fik serveret drinks af – en total COOL oplevelse (og dyr).

D. 6. januar satte vi os alle fire ombord paa et Qantas fly til Alice Springs. Flyveturen tog ca. 2,5 time, og tidsforskellen var 1,5 time efter Sydney tid (8,5 time foran DK).

Vel fremme i Alice Springs blev vi moedt af en varmemur udenlige, da vi stod ud af flyet. Vi havde ikke proevet noget lignende – den laa paa omkring 45 grader og stegende sol, og luftfugtigheden var naesten lig 0...

Vi blev hentede af en fra det hostel, hvor vi havde bestilt en tovaerelseslejlighed og vi blev koert dertil ”Elkes Backpackers”. Her gav vi 100 dollars for lejligheden, som bestemt ikke var blevet renoveret siden den blev bygget en gang foer krigen, og hvor airconditionen (som nok var endnu aeldre) ikke havde en chance for at hamle op mod varmen. Saa vi svedte som smaa arbejdsheste, bare af at sidde i skyggen. Saa efter en tur op i byen, maatte vi lige svalke os i poolen (som var omkring 28 grader varm).

Alice Springs er en soevnig orkenby, midt ude i ingenting. Men stor nok til at have en MC Donalds, KFC og et stort supermarked der har doegnaabent. Her lever mange aboriginals, og de skiller sig meget ud i samfundet, da mange af dem haenger paa gadehjornerne i en brandert – det er soergerligt at se. Derudover har de nogle ”reservat” ligenende byer rundt omkring Alice Springs.

Vi havde besluttet vi ville leje en bil, og da vi over i Vest australien sad og undersoegte mulighederne paa nettet, gik det op for os, at vi skulle have et internationalt koerekort eller en officiel oversaettelse, for at kunne leje en bil. Saa to dage for nytaar, var Dan oppe paa politi stationen ved Palle og Susanne, og med lidt list og tilbageholdelse af visse informationer (som at Dan er bosiddende i DK og ikke i AU), lykkedes det ham at faa lavet et australsk koerekort.

Vi lejede saa en stor 4WD (600 dollars for 3 dage), pakkede bilen, fyldte op med 40 liter reserve vand, og gav os saa ud i Outbacken. Der er fire hovedregler naar man begiver sig ud paa en tur i Outbacken, 1) Medbring rigelig med drikkevand, hvis du pludselig strander derude i orkenen i 45 graders stegende sol skal du have vand nok med, da der kan faktisk i vaerste tilfaelde kan gaa dage mellem der kommer andre forbi... 2) Meddel nogen du tager afsted og af hvilken rute (her havde vi udlejningsfirmaet), 3) Forlad aldrig koeretoejet i tilfaelde af, at noget er gaaet galt, vent i/ved bilen, 4) Tank bilen op HVER gang du passerer en tankstation (der kan vaere mange hundrede kilometer mellem dem).

Inden vi tog afsted, gik vi paa turistkontoret og koebte en tilladelse (2,5 dollars) til at koere ind i aboriginalland paa vejen.  

Vi koerte af Meereenieloop vest for Alice Springs. Paa denne loop kraever det at man koerer i en 4WD, da vejene mange steder bare er bumlede grusveje.  Ved byen Hermansburg (en lille flaekke, hvor der kun bor aboriginalere) tog vi en afstikker ind i Finke George National Park, hvor vi koerte ned til ”Palm Valley”. Denne tur var i hvert fald med garanti kun mulig med  en god 4WD, da der faktisk bogstaveligt talt ingen vej er. Vi koerte foerst langs en udtoerret flod, og senere i den udtoerrede flod og over stok og sten. Langs turen saa vi masser af vilde heste, men stadig ingen kaenguruer.... – vi har jo fortalt Alice og Steen om alle de kaenguruer der lever her i Australien, men vi har endnu ikke kunnet bevise det...

Efter en times koersel (ca. 20-30 kilometer/timen) var vi fremme i selve Palm Valley, en flot kloefte med en speciel slags palme som kun vokser der. Det var enormt flot at se denne oase af palmer midt inde i dette toerre klippelandskab.

Herefter moedte vi ikke andet i orkenen end tankstationer for ca. hver 150-200 kilometer, og der kunne gaa timer mellem vi saa en bil. Vi koerte igennem et utroligt smukt og meget skiftende landskab og spejdede forgaeves efter kaenguruer, som vi jo havde pralet med der var masser af i Australien. Men de havde aabenbart valgt at holde sig for sig selv, for vi saa kun 3....

Kl. 19.00 ankom vi til King Canyon Resort (lyder betydligt fornemmere end det er), hvor vi lejede os ind paa et 4 sengs vaerelse. Vi lavede mad i faelleskoekkenet og kroeb derefter til kojs, da vi havde en lang dag foran os naeste morgen.  

Efter en god morgenmad bestaaende af aeg, poelser, boenner og toast, satte vi kurs mod selve Kings Canyon, som ligger 10 kilometer fra Resortet. Vi valgte ikke at gaa den lange tur oppe paa selve klipperne, da varmen og solen var alt for stegende (saa skulle man have vaeret opppe sammen med solen), istedet gik vi nede i selve kloeften og beundrede dette storslaaende naturfaenomen.

Vi koerte videre mod det store hoejdepunkt ”Ayers Rock”, ogsaa kaldet Uluru (paa aboriginal). Vi noed en medbragt frokost undervejs, og de mange fluer gjorde at maaltidet blev en smule mere proteinrigt, da det ikke kunne undgaas, at der roej en flue eller to med ned.

En lille times tid foer Ayers Rock, kunne vi se en stor klippe/bjerg i horisonten, og naar man ikke ved bedre tror man det er Ayers Rock, men i virkeligheden er det en kaempe sten (ligesom Ayers Rock), men den er faktisk 4 meter mindre (hvilket man jo klart kan se naar man saa kommer til Ayers Rock J )....

Vi ankom til Resortet ved Ayers Rock  sidst paa eftermiddagen. Resortet bestaar saa af 5 forskellige hoteller/hostel i alle kategorier og kan rumme i alt 5000 mennesker. Her er supermarked, frisoer, posthus osv. – det virker total absurt naar man har koert saa lang midt ude i ingenting en hel dag, os saa ankommer man til dette turistmekka.

Men vi fandt et vaerelse paa et hostel og da vi havde smidt bagagen af, skyndte vi os ud mod den verdensberoemte sten, som vi kunne se i horisonten (de dyre hotelvaerelser havde altan med udsigt over stenen).

Vi skulle betale 25 dollar (ca. 120 kr) pr. pers. For at koere ind i den nationapark Ayers Rock ligger i. Denne park tilhoerer Aboriginalerne, som har faaet retten over stenen (Uluru), mod den betingelse, at vi hvide maa komme og besoege den. Husk paa, at denne sten er af stor betydning for dette oprindelige folk, mange af deres historier fra droemmetiden moedes her ved denne sten (eller bjerg), og derfor har den hellig status for dem. Men vi hvide har ret til at klatre paa den, hvilket er stik imod folkets tro og overbevisning, og desuden doedsfarligt. Mange er doede efter forsoeget, og naesten dagligt kommer nogen til skade derude – soergerligt at se.

Naa men, paa vej derud koerte vi forbi Olgas, som er en anden stor sten ude i parken. Olgas betyder ”de mange hoveder”, da aboriginalerne syntes den lignede en masse hoveder.

Vi koerte saa ned til Uluru (Ayers Rock), korte rundt om den, gik en tur ved foden af den og saa nogle af de gamle hulemalerier, inden vi koerte ned til udkigsposten, hvorfra man som turist staar paa rad og raekke og observere solnedgangens skaer paa den kaempemaessige sten (man har altid sagt den er verdens stoerste, men for nyelig fandt man en i vestaustralien der er en lille bidte smule stoerre) – og man ser altsaa kun en tredjedel af Uluru over jorden).

Og det var da ogsaa flot at se, hvordan den store sten skiftede farve i takt med skaeret fra den nedgaaende sol i horisonten aendrede sig. Og det lyder jo enormt idyllisk, men oveni dette skal lige tilfoejes, at vi var ved at blive aedt op af fluer, samt varmen var taet paa uudholdelig (omkring 43, hvilket er meget som skandinavisk turist).

Da solen var gaaet ned, skyndte vi os tilbage til Resortet (udlejningsbiler hernede maa ikke koere efter morkets frembrud, pga. den oegede risiko for paakoersel af vildt).

Naeste morgen stod vi op foer solen, og ligesom alle de andre paa resortet (vel omkring 500 – 1000 pers.), satte vi nu kurs tilbage til stenen. For nu skulle vi jo se den i solopgangen. Dette var, syntes vi, en skuffelse i forhold til solnedgangen, men ses skulle det J .  

Nu satte vi saa kurs mod Alice Springs igen (en koeretur paa ca 5-6 timer), da vi skulle tilbage og aflevere bilen.

Vi korte igen gennem orken og saa vildheste og vilde kameler, og et par tankstation/Roadhouse paa vejen.

Om aftenen grillede ved nede ved swimmingpoolen sammen med en engelsk fyr, som vi fandt ud led af personlighedsspaltning, hvilket viste sig at vaere rigtig nok. For naeste morgen kunne han ikke huske hvem vi var, eller at han havde tilbragt hele aftenen sammen med os – spoegs faetter J

Laekre strande paa oestkysten, men man maa desvaerre ikke bade mange steder, da der er krokodiller, hajer og farlige "brandmaend"

D. 11/1 var tiden inde for at komme videre i programmet.
Vi var bestemt ikke kede af, at skulle forlade Alice Springs (som som sagt er en lille orkenflaekke fyldt med fulde aboriginals), men uden tvivl besoeget vaerd.

Flyveturen til Cairns tog ca 2,5 time og her var tidsforskellen nu 0,5 time plus (9 timer foran DK). Da vi landede regnede det som bare den – velkommen til den tropiske sommer J . Vi er ankommet midt i regnperioden (ikke fordi her er koldt overhovedet), men det kan regne en del.... - hvilket tilgengaeld goer, at turiststroemmen ikke er saa voldsom igen.

Vi hentede vores bestilte bil hos Budgetcars, en Hyandai Santa Fee. Det var dejlig at temperaturen  nu var faldet til omkring 33 grader, men til gengaeld var luftfugtigheden naermere de 80.

Vi besluttede at blive to naetter i Cairns, inden vi startede vores 2500 kilometer lange tur paa vej tilbage mod Sydney.

Ca. 20 kilometer nord for Cairns ligger Kuranda, en lille hyggelig by oppe i bjergene (som vist hovedsageligt brodfoeder sig paa turister 😎).
Vi tog en kabelbane (verdens laengste paa ca. 8 kilometer) op til byen. Det var et fantastisk syn der moedte os medens vi svaevede henover regnskoven over bjergtoppene. Men man skulle ikke kigge alt for meget ned og taenke over konsekvenserne, hvis ikke kablet holdt....
Tilbage fra Kuranda tog vi The Scenic Railway ned, et gammelt tog der koerer paa klippesiderne og gennem tunneler i bjergene gennem regnskoven og forbi de flotteste vandfald.

Vi ankom sent om eftermiddagen til Townsville, og med vores sedvanlige held i baglommen, var der kongres i byen, saa alle hoteller og moteller meldte om alt optaget... Vi koerte lidt udenfor byen, og da vi passerede et motel der ogsaa moeldte "No Vacancy", gik Dan ind for at sporge om, hvor der maaske kunne vaere mulighed for overnatning. Og tilfaeldigvis havde hun ligepraecis 2 vaerelser ledig, hun havde bare ikke naaet at goere dem rene endnu. Men vi ventede gerne paa det, da alternative var lidt for spaendende til os (at sove i bilen i vejkanten...)

Efter et besoeg i en dyrepark og en vandretur langs strandpromenaden i Townsville, valgte vi at koere videre langs kysten. Turen var paa 755 km., saa der var tale om en mindre dagsrejse.
Den foerste by vi moedte var Ayr, en lille flaekke. Det der var specielt ved denne by var, at her varede julen, i bogstavligste forstand, til paaske. Julepynten var ikke pillet ned og overalt stod der "Merry Christmas" (hvilket senre har vist sig at vaere helt almindeligt rundt omkring i landet).
Vi stoppede ved den kendte Airlie beach, hvor vi fik en dejlig frokost (medbragt i koeleboksen) og kikkede naermere paa de flotte strande og det pulverisernde liv, som denne "turist faelde" kunne tilbyde.
Paa vores videre faerden syd paa aendrede landskabet sig radikalt. Fra tropiske regnskove koerte vi nu ind i mere temperede landskaber, marker fyldt med kvaeg, sletter, oedemarker saa lang oejet raekker. Hvis ikke man har besoegt Australien, droemmer man ikke om de store afstande, samt de oede straekninger, timevis koersel uden at moede andre biler, kort sagt, man foeler sig alene paa landevejen. Til tider proever en emu eller en kaenguru at krydse vejen foran bilen, som det kraever opmaerksomhed at koere. Queensland forsoeger at daemre op for problemet med de lange straekninger, ved at "tapetsere" med skilte, hvor der advares mod at koere traet eller for hoej fart. Overalt er der kors, samt friske blomster, for at markere doedsfaldene i trafikken.

Det rene paradis! J

Dog kan man ikke bade her, da vandet er beboet af krokodiller og livsfarlige brandmaend (Box Jelly fish).

Naeste morgen satte vi kurs mod Hervey Bay, som er havnen, hvorfra vi skulle videre til Fraser Island. Men inden vi tog dertil, skulle vi have arrangeret en bil (da man kun maa koere med specielle 4WD derover) og overnatning. Vi fandt et tilbud med bil (en Defender) og tre overnatninger paa resortet paa oen, samt faergebillet og de paakraevede tilladelser, som faktisk var billigere end hvis vi koebte tingene hver for sig. Vi endte med at give 304 (ca. 1500 kr.) dollars pr. pers. For 4 dage alt inkl.

Men vi kunne ikke komme afsted foer naeste dag, saa vi maatte tage en nat i en cabin paa en campingplads inden afgang.

Vi hentede dog bilen som skulle transportere os rundt paa oen i 4 dage, en tusse gammel Landrover Defender, hvor komforten var lig nul. Og saa skulle vi se en video omkring Fraser Island, da det viste sig at vaere serios 4 WD koersel. Alle veje er ren sand (Oeen er verdens stoerste sandoe) og strandkoersel.

Mellem Brisbane og Sydney koerte vi forbi Surfers Paradis paa The Gold Coast – et mekka for de unge og smarte. I udkanten af de store skyskrabere ligger sandstranden med laekkert badevand og langs strandpromenaden gaar den ene laekre unge steg efter den anden. Saa vi skyndte os videre J ...😎

Da vi naermede os Sydney gjorde vi stop to naetter ca 150 kilometer udenfor byen, da vi ikke oenskede at bruge flere dage (eller penge) inde i selve Sydney. Vi boede paa et motel i Newcastle og derfra tog vi op og besoegte det store vindistrikt ”Hunter Valley”. Da vi havde koert rundt et par timer, besoegt adskillelige vinerier og proevesmagt masser af dejlige vin og koebt os fattige i diverse vine, portvin og olivienolie, koerte vi ind til byen Newcastle. Dette var en stor skuffelse, da det viste sig at vaere en soevnig gaagade, saa det var hurtig overstaaet J
Men vi havde da faaet fat paa et par rigtig gode flasker vin vi kunne dele den sidste aften sammen. Som I kan se paa billedet, har Alice favnen fuld af vin 😎

D. 28 var det saa tid til at sige farvel. Den maaned vi havde ventet saa laenge paa, var allerede ved sin ende. Det er helt vildt som tiden kan flyve afsted.
Vi ankom til Sydney lufthavn omkring middagstid, hvor vi afleverede den lejede bil. Vi spiste frokost og drak kaffe og kl. 15.00 var tiden inde.... Alice og Steen skulle tjekke ind til deres fly mod Hong Kong, hvor de har tre dage, inden de saetter kurs mod Koebenhavn.

Og det gjorde ondt, det var faktisk svaerere end da vi skiltes ad i Kastrup.... Det kostede en hel del taarere, og til sidst maatte vi bare gaa fra dem i lufthavnen, da det blev for meget.

Ved siden af os sad en ung mor med sin lille ammende baby, og da hun saa Louise og Alice tudende om halsen paa hinanden, begyndte hun selv at tude og fortalte, at hun selv er rejst fra sin mor i Brasilien, og at se os vaekkede minder om da de tog afsked – hun har ikke set hende siden – og ja, hun var helt knust.... Det gjorde ikke ligefrem farvel seancen nemmere...

Vi gik tilbage til Mercure lufthavns hotel, hvor vi har en overnatning, inden vi imorgen (29/1) flyver videre til Melbourne. Og kl. 18.00 stillede vi os ud til panoramavinduet og kunne se Alice og Steens fly lette med kurs mod Hong Kong, hvilket bestemt ikke gjorde Louises taarestroem mindre eller de smaa fedtede fingre paa ruden, hvor hun stod og kiggede efter sin mor flyve afsted. 🤔

Foerst og fremmest var vi i syv sind omkring hvilken form for koeretoej vi skulle vaelge til vores tur ned af oestkysten.

Foerst havde vi overvejet en autocamper, men det viste sig at blive alt for dyrt (ca. 30.000 kr for en maaned) og desuden ville der vaere veje vi ikke kunne koere paa med en saadan.

Vi valgte derfor at leje en stor 4WD i Alice Springs, saa vi kunne koere i det svaere terraeng ude i oerkenen, hvor en almindelig bil i hvertfald ikke kan/maa koere. Dette var ogsaa en dyr fornoejelse (de biler der maa koere i saadant terraeng er meget dyre at leje).

Ned af kysten var det ikke noedvaendigt med en 4WD, saa vi researchede lidt paa nettet og fandt til sidst frem til et godt tilbud paa en Hyandai Santa Fee til 7500 kr. for 17 dage – en god bil med god plads. Den eneste der havde lidt problemer med pladsen var Steen, som faktisk ikke kunne vaere der J Han syntes bedre om den Landcruiser vi havde oppe i Alice Springs, der var plads i.

Da vi skulle over paa Fraser Island, maatte vi leje en anden bil, da Santa Fee’en ikke maa koere derovre. Vi fik fat paa en gammel Defender. Perfekt bil til foremaalet, men I maa ikke spoerge Alice og Louise og comforten paa bagsaedet, da denne var Ikke eksisterende....Vi kom af med ca. 5000 kr. for bil, hotel, faerge og diverse tilladelser i 4 dage – ikke billigt, men det var det billigste vi kunne finde...

Naar man lejer bil i Australien er der visse restrektioner. For eksempel gaelder forsikringen ikke, hvis man koerer efter moerkets frembrud, og ligesaa maa man kun koere paa alsfaltvej, medmindre du koerer i en off-road 4WD (ligesom den vi havde i Alice Springs og Fraser Island).

Eftersom vi var i almindelig bil, maatte vi finde ly for natten paa motel/cabins paa campingpladser, hvor der var koekken, da vi gerne ville spare de penge i forhold til at gaa ud og spise hele tiden. Et motelvaerelse for 2 personer ligger paa omkring 350-400 kr. per. nat, hvor en cabin paa en campingplads ligger paa omkring 250-300 kr. pr. nat (og her kan man faktisk bo 4-6 personer.

Derudover koerte vi rundt med en koeleboks med mad, saa vi hurtigt og billigt kunne smoere en toastmad med poelse og ost J

For at spise ude i Australien kan hurtigt blive en dyr fornoejelse, da priserne er omkring samme niveau som i DK.

Vejene i Australien er generelt i god stand, men meget smalle. Ude paa de mere oede kanter er kvaliteten heller ikke altid i top, og visse veje er som sagt kun for 4WD. I Vest skal man virkelig passe paa om aftenen, hvor kaenguruerne vaagner op fra varmen, og hopper gladeligt ud paa vejen foran bilerne, hvor vejene i Oest er mere oede og fri for kaenguruer til Alices store skuffelse. Hun havde saadan glaedet sig til at se dette forunderlige dyr, som vi havde fortalt saa meget om hoppede rundet overalt – jeg tror hun kan taelle paa sine fingre hvor mange hun naaede at se...

Benzinen i Australien er generelt billig i forhold til DK, omkring 6-7 kr. pr. liter. Dog en anelse dyrere jo laengere ud fra storbyerne man kommer. Diesel er lidt dyrere end benzinen (helt omvendt af hvad vi er vant til).

Man skal taenke over sin benzinbeholdning naar man koerer oede steder, da der kan vaere meget langt (flere hundrede kilometer) mellem tankstationerne, og de har (specielt i vest) lukket efter moerkets frembrud. Og selvbetjeningsautomater med kort betaling er ikke kommet til Australien endnu... J Vi har proevet at maatte sidde og vente paa at tankstationen aabnede igen.

Benzinstationerne er ude i de omrrader, hvor aboriginals bor, laast af pga. af, at de sniffer den. Desuden maa man ikke medbringe alkohol eller spraydaaser i disse omraader, da de ogsaa meget gerne vil have fingrene i dette.

Naar man spoerger en australier om vej og han svarer ”just around the corner” eller ”just down the road”, skal man lige vaere opmaerksom. For det kan sagten betyde ”3 kilometer laengere nede af vejen, rundt om 7 hjoerner, 2 lyskryds” osv. Vi har dog ogsaa proevet, at vi tolkede ”just around the corner” som lige beskrevet, hoppede ind i bilen, klar til at koere ned af gaden, og saa laa det helt bogstaveligt lige rundt om hjoernet....

Naar en Australier spoerger til, hvor man kommer fra, og man svarer Danmark, er den foerste kommentar "Mary". De er saa stolte af 'deres princesse' og den lille ny prins. Vi saa ogsaa om barnedaabet i tv og alle ugeblade foelger trofast med i det danske kongehus.